BESS står forBatteri energilagringssystem. Det beskrives ofte som et stort batteri, men den beskrivelse er kun en del af historien.
En komplet BESS gør mere end at opbevare elektricitet. Den kan oplade, når elektricitet er tilgængelig, lagre den energi og aflade den, når der er brug for strøm. Afhængigt af projektet kan en BESS bruges med solenergi, kommercielle og industrielle belastninger, mikronet eller forsyningsnettet.
Grundideen er enkel:
Opladning → Opbevar → Aflad efter behov.
Det, der gør en BESS nyttig, er evnen til at kontrollere, hvornår og hvordan lagret elektricitet leveres. Dette gør batteriopbevaring anderledes end blot at installere ekstra generationskapacitet.
ESS står forEnergilagringssystem. Det er en generel betegnelse, der dækker over forskellige måder at lagre energi på.
Afhængigt af teknologien kan et energilagringssystem bruge batterier, pumpet vandkraft, trykluft, svinghjul, termisk lagring eller andre metoder.
BESSer en type ESS, der bruger batterier som det vigtigste energilagringsmedium.
Enkelt sagt:
ESS er den bredere kategori, mens BESS er et batteribaseret energilagringssystem.
I dag er BESS meget diskuteret, fordi batterisystemer kan installeres forskellige steder og konfigureres til forskellige strøm- og energibehov. De kan også reagere hurtigt, når systemet har brug for mere eller mindre strøm.
En af elsystemets grundlæggende udfordringer er, at elproduktion og elforbrug ikke altid sker på samme tid.
Solenergi er et nemt eksempel.
Solproduktion er normalt højere i dagtimerne, mens efterspørgslen efter elektricitet kan stige senere på eftermiddagen eller aftenen. Uden lager kan elektricitet produceret på én gang ikke blot gemmes til senere brug.
BESS giver mulighed for at flytte en del af denne elektricitet fra en periode til en anden.
I løbet af dagen:Solproduktionen er høj → en del af elektriciteten bruges med det samme → overskydende elektricitet opkræver BESS.
Om eftermiddagen:Solenergien begynder at falde → BESS'en kan begynde at aflade i henhold til styrestrategien.
Om aftenen:Solvarmeproduktion kan være utilgængelig → lagret elektricitet kan fortsætte med at understøtte udvalgte belastninger eller nettet.
I denne forstand skaber en BESS ikke ny elektricitet. Det ændrer signår lagret el er tilgængeligt til brug.
BESS-applikationer er ikke begrænset til store projekter i brugsskala. Den nødvendige konfiguration afhænger af strømbehovet, driftsbetingelserne, elmarkedet og formålet med projektet.
Vedvarende energiproduktion kan ændre sig med vejret og tidspunktet på dagen. Batteriopbevaring kan hjælpe med at flytte noget genereret elektricitet til en senere periode, hvor det er mere nyttigt.
For et solcelleprojekt kan BESS f.eks. oplade i perioder med høj solenergi og senere aflade ud fra projektets driftsstrategi.
Dette gør ikke vedvarende produktion fuldstændig konstant. I stedet tilføjer lagersystemet endnu et lag af fleksibilitet mellem elproduktion og -forbrug.
Fabrikker, erhvervsbygninger og andre store elforbrugere kan have betydelige forskelle mellem deres spidsbelastnings- og lavtidsforbrug.
En BESS kan programmeres til at oplade i udvalgte perioder og aflade i perioder med større efterspørgsel.
Afhængigt af den lokale el-takst kan dette være med til at reducere spidsbelastningen eller flytte elforbruget væk fra dyrere perioder.
For denne type projekter er batterikapaciteten alene ikke bestemmende for den økonomiske værdi af systemet. Belastningsprofilen, el-taksten, driftsplanen og batterinedbrydningen skal også overvejes.
BESS kan også levere hurtige strømjusteringer til nettet.
For eksempel ændres netfrekvensen, når elproduktion og -efterspørgsel ikke er perfekt afbalanceret. Et korrekt konfigureret batterisystem kan hurtigt øge eller mindske dets udgangseffekt for at hjælpe med at reagere på disse ændringer.
Denne hurtige reaktion er en af de egenskaber, der gør batterier nyttige til visse nettjenester.
I nogle applikationer kan BESS levere reservestrøm til udvalgte belastninger, når hovedstrømforsyningen ikke er tilgængelig.
Den faktiske backup-kapacitet afhænger af den elektriske arkitektur, kontrolsystem, batterikapacitet, belastningsstørrelse og påkrævet backup-varighed.
Til applikationer med kritisk belastning skal designet derfor tage hensyn til mere end batterikapacitet. Switchlogik, beskyttelse, effektkonvertering, belastningsprioritet og driftsbetingelser er også vigtige.
Energilagring i sig selv er ikke en ny idé. Det, der har ændret sig, er det voksende behov for fleksibilitet i moderne elsystemer.
Sol- og vindproduktion kan variere med vejrforholdene. Elbehovet ændrer sig også i løbet af dagen.
Dette skaber et praktisk behov for ikke kun at kontrollerehvor meget strøm der er til rådighed, men ogsånår den er tilgængelig.
BESS kan deltage i denne proces ved at lagre elektricitet i en periode og frigive den i en anden.
Dette er grunden til, at BESS overvejes til applikationer som integration af vedvarende energi, styring af spidsbelastning, energiskift, nettjenester og backup-strøm.
En af de nemmeste fejl, når man sammenligner BESS-projekter, er kun at se på MWh-tallet.
En typisk BESS-specifikation kan se sådan ud:
10 MW / 40 MWh
De to tal beskriver forskellige ting.
Eksempelvis har et 10 MW / 40 MWh anlæg en nominel varighed på 4 timer ved kontinuerlig drift ved 10 MW.
Denne skelnen er vigtig, når man sammenligner forskellige BESS-konfigurationer.
Et 20 MWh-system konfigureret som 10 MW / 2 timer svarer ikke til et 20 MWh-system, der er konfigureret til en anden nominel effekt og driftsprofil. Den samme mængde lagret energi kan tjene forskellige formål afhængigt af hvor hurtigt den kan leveres.
Den originale liste over BESS-indikatorer kan forenkles. I et egentligt projekt er nogle parametre meget vigtigere end andre, og deres betydning afhænger af den påtænkte anvendelse.
Effekt er normalt udtrykt ikW eller MW.
Den beskriver, hvor meget strøm BESS kan levere eller absorbere på et givet tidspunkt.
Et system designet til hurtig netrespons kan lægge større vægt på energikapacitet og responsydelse, mens et energiskiftende projekt kan lægge mere vægt på energikapacitet og varighed.
Energikapacitet udtrykkes normalt ikWh eller MWh.
Den beskriver, hvor meget elektrisk energi systemet er designet til at lagre.
Den nominelle energikapacitet bør dog ikke automatisk behandles som den mængde energi, der er tilgængelig for hver driftstilstand. Brugbar energi kan blive påvirket af det tilladte ladetilstandsområde, driftstemperatur, systemeffektivitet, nedbrydning og kontrolstrategi.
Varighed forbinder strøm og energikapacitet.
For eksempel:
10 MW / 20 MWh = 2-timers varighed
10 MW / 40 MWh = 4-timers varighed
Dette er grunden til, at både MW og MWh bør tages i betragtning, når en BESS vurderes.
Rundturseffektivitet beskriver, hvor meget brugbar energi der kan genvindes sammenlignet med den energi, der tilføres under opladning.
Energi går tabt under opladning, opbevaring, konvertering og afladning. Tabene kan komme fra selve batteriet, strømelektronik, køleudstyr, styringer og andre hjælpesystemer.
For projektevaluering er det vigtige punkt ikke at antage, at hver BESS har samme effektivitet. Det faktiske tal afhænger af systemdesign, driftsforhold, testmetoder og det punkt, hvor effektiviteten måles.
Responstid beskriver, hvor hurtigt systemet kan ændre sit output efter at have modtaget en kontrolkommando.
Dette kan være særligt vigtigt for frekvensregulering og andre applikationer, der kræver hurtige effektjusteringer.
For et simpelt peak-shaving-projekt har responstid muligvis ikke samme betydning, som den gør for en grid-supportapplikation.
DoD står forUdledningsdybde. Den beskriver, hvor meget af den tilgængelige batterikapacitet, der er blevet brugt under en afladningscyklus.
For eksempel, hvis et batteri starter ved 100 % ladetilstand og er afladet til 20 %, er afladningsdybden 80 %.
DoD bør altid overvejes sammen med batterilevetid og driftsstrategi. Dybere cykling, temperatur, opladnings- og afladningshastigheder og andre forhold kan alle påvirke batteriets nedbrydning.
Cykluslevetid beskriver, hvor mange op- og afladningscyklusser et batteri kan gennemføre under specificerede test- eller driftsforhold.
Der er en vigtig detalje her: et cyklus-livetal skal ikke ses isoleret.
Når man sammenligner to BESS-leverandører, er det nyttigt at kontrollere betingelserne bag den angivne cykluslevetid, herunder DoD, driftstemperatur, opladning og afladningshastighed og definitionen af end-of-life.
Temperaturen har en direkte effekt på batteriets ydeevne og aldring.
Derfor er termisk styring en vigtig del af BESS design, især for installationer i områder med høje omgivende temperaturer.
Installationsmiljøet bør overvejes under systemdesign i stedet for at blive behandlet som et problem, der skal løses, efter at udstyret er blevet valgt.
BESS sikkerhed er ikke blot et spørgsmål om, hvorvidt selve batteriet er sikkert.
Et komplet system skal tage hensyn til elektrisk beskyttelse, termisk styring, overvågning, fejldetektion, isolation, nødberedskab, brandbeskyttelse og de krav, der gælder for den specifikke installation.
Det nøjagtige sikkerhedsdesign afhænger af batteriteknologi, systemstørrelse, installationsmiljø, gældende koder og standarder og projektkrav.
Hvis du er ny til batterienergilagring, behøver du ikke starte med snesevis af tekniske specifikationer.
Start med fem praktiske spørgsmål:
Er det til peak barbering, solenergiskift, backup strøm, nettjenester eller en anden applikation?
Dette bestemmer den nødvendige nominelle effekt, normalt udtrykt i kW eller MW.
Dette bestemmer den nødvendige energikapacitet, normalt udtrykt i kWh eller MWh.
Et 2-timers, 4-timers eller længere system kan opfylde forskellige projektkrav.
Overvej omgivende temperatur, opladnings- og afladningsfrekvens, DoD, forventet cykluslevetid, vedligeholdelseskrav, sikkerhedskrav og det elektriske miljø.
Når disse spørgsmål er klare, bliver det meget nemmere at evaluere batteriteknologien, PCS, BMS, EMS, kølesystem, beskyttelsesudstyr og den overordnede systemkonfiguration.
Den nemmeste måde at forstå BESS på er ikke blot at tænke på det som en beholder fuld af batterier.
En BESS er et kontrolleret energilagringssystem, der gør det muligt at lagre og levere elektricitet til det tidspunkt, effektniveau og driftsbetingelser, som applikationen kræver.
Det er også derfor, at en BESS-specifikation ikke alene kan bedømmes efter MWh. Effektmærkning, energikapacitet, varighed, effektivitet, responstid, DoD, cykluslevetid, temperatur og sikkerhed skal alle overvejes i forbindelse med projektet.
I den næste del vil vi se ind i en BESS og forklare, hvad der erbatterisystem, BMS, PCS, EMS, termisk styringssystem og sikkerhedssystemhver gør – og hvordan disse komponenter arbejder sammen under opladning og afladning.